Danske amatørboksere skal bokse i Tyskland
- Vi kan komme til at bokse for et større publikum, vi kan få mediernes opmærksomhed og måske kan vi få en tv-aftale. Alt hvad der kan profilere amatørboksning og specielt gøre vores boksere bedre er jo et rigtig godt tiltag. Så vi glæder os meget til at deltage i Bundesligaen, siger Eigil Jørgensen til DR Sporten.
Han forklarer også at Dabu tidligere har fået afslag på at bokse med i den bedste tyske række, så derfor er glæden ekstra stor. Efter den første sæson med dansk deltagelse vil tyskerne evaluere ligaen og herefter indbyde andre nationer til at deltage.
De danske boksere skal i aktion den 24. januar i holdets første kamp, hvor modstanderen er Berlin. Holdet bokser otte kampe på en sæson. Fire på udebane og fire på hjemmebane. Holdet bokser første gang på hjemmebane den 14. februar i Esbjerg. Det er endnu ikke bestemt, hvor resten af hjemmekampene skal bokses.